Start her
Slå flytilstand til og fra
Vent mindst 15 sekunder, før du slår den fra igen.
Genstart telefonen
Det løser mange forbindelsesfejl.
Tjek, at mobildata og SIM-kortet er slået til
Har du to numre, så tjek den rigtige linje.
Tjek, om du har brugt din data
Se i udbyderens app, om datapakken er opbrugt.
Spørg din udbyder
Er abonnementet aktivt? Er der en driftsforstyrrelse, eller er nummeret spærret, fx ved en ubetalt regning?
De næste trin på din telefon
iPhone
- Se, om der er en opdatering af udbyderindstillinger: Indstillinger → Generelt → Om, mens du er på wifi.
- Har du to numre: tjek under Indstillinger → Mobildata, at linjen er slået til.
- Fysisk SIM: tag kortet ud, og sæt det i igen.
- I udlandet: slå Dataroaming til under Indstillinger → Mobildata → Indstillinger for mobildata.
Samsung
- Tjek, at SIM-kortet er slået til under SIM-administration.
- Nulstil adgangspunkter: Forbindelser → Mobilnetværk → Adgangspunkter → Nulstil til standard.
- Nulstil netværksindstillinger: Generel administration → Nulstil. Bemærk, at gemte wifi-netværk også forsvinder.
- Sæt netværkstilstand til automatisk under Mobilnetværk.
På andre Android-telefoner findes de samme indstillinger under netværk og internet. Navnene varierer.
Hvad betyder det, du ser?
- Ingen tjeneste eller Søger: telefonen er ikke på et mobilnet. Følg trinene ovenfor, og tjek for driftsforstyrrelser hos udbyderen.
- SOS: på iPhone betyder det, at du stadig kan foretage nødopkald.
- Mobildata virker, men kun i nogle apps: tjek, om appen må bruge mobildata. På iPhone står det under Indstillinger → Mobildata.
- Låst SIM: se, hvad du gør med PIN og PUK.
- Opkald eller sms virker ikke: tjek, om dit nummer er spærret, eller om der er aftalt spærring for bestemte opkald. Hjælper det ikke, så kontakt udbyderen.
Hvis dit nye SIM-kort ikke virker
- Er det aktiveret? Følg udbyderens vejledning. Ved nummerflytning skal du nogle gange vente med at aktivere.
- Er nummeret flyttet? Indtil flytningen er sket, kan det gamle kort stadig være det aktive. Se, hvad du gør, hvis flytningen går galt.
- Er telefonen låst til et andet selskab? Bed det gamle selskab om at låse den op. Det må højst være låst i 6 måneder, og oplåsning er gratis.
- Er kortet skadet, eller passer det ikke? Bed udbyderen om et nyt.
Får du stadig ingen forbindelse?
Prøv SIM-kortet i en anden telefon, eller et andet SIM-kort i din telefon, hvis du kan. Så ved du, om det er kortet eller telefonen. Afviser udbyderen en fejl på abonnement og net, kan telefonen have brug for service.
Virker telefonen, men er signalet dårligt der, hvor du er, så læs om dækning indendørs og wifi-opkald.